Børnehuset Damgårdsvej
Palsgaard Spær har leveret gitterdragere til det imponerende Børnehuset Damgårdsvej, der er et 1.500 m² stort børnehus beliggende i Vejle. Byggeriet rummer plads til hele 229 børn samt det nødvendige personale og er skabt med fokus på bæredygtighed, funktionalitet og moderne arkitektur.
Projektet er designet til at følge principperne for DGNB-certificering med målet om at opnå guld, hvilket sikrer et byggeri, der lever op til høje standarder for bæredygtighed og kvalitet. Spærene fra Palsgaard Spær spiller en central rolle i at skabe de rummelige og lyse rammer, der kendetegner byggeriet.
Palsgaard Spær har samarbejdet med EMR Murer & Entreprenør A/S på projektet og er stolte af at bidrage til fremtidens institutionsbyggeri.